
En flydedragt er ikke en overlevelsesdragt eller en redningsvest. En flydedragt er en dragt du kan tage på når du fisker, sejler ude på vandet, eller blot opholder dig ved vandet.
Med en flydedragt får du opdrift i vandet, og dragten isolerer mod kulden, men der er ingen dokumenteret tid, du kan regne med i koldt vand (se længere nede).
En flydedragt er ikke en overlevelsesdragt
Rigtig mange steder ude på nettet, kan man finde artikler og blog indlæg, hvor flydedragt-konceptet er blevet misforstået.
Lad mig derfor gøre det klart: En flydedragt er ikke en overlevelsesdragt.
Køb flydedragt online – klik her Reklamelink
En overlevelsesdragt er en meget stor og tung dragt, som man tager på, når man opholder sig ude på vandet – og langt væk fra civilisationen. En overlevelsesdragt er altså ikke nødvendig at have på, hvis du sejler i kano eller båd, og ikke er for langt væk fra kysten. En flydedragt kan du derimod godt tage på, uanset om du sejler 1 eller 10 minutter fra kysten. En flydedragt er også meget brugt af fiskere, da det stadig er forholdsvis nemt at bevæge sig rundt med den på, kontra en redningsvest eller en overlevelsesdragt.
Vi har ikke kunnet finde en dokumenteret tid for, hvor længe en flydedragt holder dig varm i koldt vand. Pro Outdoor, en webshop vi samarbejder med, oplyser om Kinetic Guardian, at den har 4 mm flydeskum og isolerer i vandet, men ingen tid (aflæst 28-10-2026). En flydedragt er en flydeanordning og ikke en overlevelsesdragt, og den har ikke de prøvekrav, som en overlevelsesdragt har. Planlæg derfor, som om du kun har kort tid i koldt vand, og kom op af vandet hurtigst muligt. Kan du ikke være sikker på at nå hurtigt ind til kysten, så skal du ikke sejle længere væk eller eventuelt skifte over til en overlevelsesdragt. Er du langt væk fra kysten, så vil en overlevelsesdragt være at foretrække.
De eneste tider, vi har fundet i en primær kilde, gælder overlevelsesdragter: IMO's prøvekrav (resolution MSC.81(70) fra 1998) er 1 time ved 5 °C for en dragt uden isolering og 6 timer ved 0-2 °C for en isoleret dragt, hvor forsøgspersonernes kernetemperatur højst må falde 2 °C. Det er laboratorieprøver og ingen garanti for, hvor længe du selv holder.
Her kan du se en video af en flydedragt i brug:
Videoen hentes fra YouTube, når du trykker på afspil.
Hvorfor gøre brug af en flydedragt eller en overlevelsesdragt?
For at skære det helt ud i pap tager vi dette afsnit også.
Hvorfor gøre brug af en flydedragt eller en overlevelsesdragt? Det er enkelt. For at overleve og føle sig sikker. En flydedragt kan redde dit liv, og det samme kan en overlevelsesdragt gøre.
En flydedragt eller overlevelsesdragt giver dig opdrift i vandet (som dog IKKE kan erstattes af en redningsvest), samt isolerer mod kulden. Flydedragter bliver derfor brugt mest i vinterhalvåret, hvor vandet er koldt, men der er også en del der gør brug af en flydedragt om sommeren.

Om vinteren kan det dog også være værd at overveje, om det er nødvendigt med en overlevelsesdragt i stedet for en flydedragt, netop fordi vandet er så koldt. Der er det igen vigtigt at, du tænker over hvor langt væk du er fra kysten.
Køb overlevelsesdragt online – klik her Reklamelink
Efter vores vurdering er en flydedragt ikke dyr, og den kan virkelig redde dit liv. Sørg nu for at vågne op, og få købt den dragt. Så kan du føle dig tryggere, når du er ude på havet, men husk, at dragten ikke afløser vesten.
Dertil skal det siges, at en flydedragt på ingen måde er ubehagelig at have på. Du skal ikke dog løbe et maraton i den, eller i det hele taget foretage dig noget fysisk i den, for så bliver det hårdt og varmt. Men ude på havet, er den helt perfekt, da vandet holder din temperatur nede, og du vil derfor sagtens kunne svømme og bevæge dig i den, uden at det bliver for varmt.
På de to billeder kan du se forskellen på en flydedragt og en overlevelsesdragt. Det er tydeligt at en overlevelsesdragt er væsentlig mere robust, i forhold til flydedragten. En overlevelsesdragt er prøvet til at holde kulden ude i længere tid (IMO's prøvekrav, se ovenfor), hvorimod en flydedragt gør det nemmere for dig at svømme og bevæge sig.
Her kan du se en video af en overlevelsesdragt i brug:
Videoen hentes fra YouTube, når du trykker på afspil.
Hvad koster en flydedragt og en overlevelsesdragt?
Et godt spørgsmål.
Priserne svinger rigtig meget. Hos Pro Outdoor, en webshop vi samarbejder med, stod flydedragten Kinetic Guardian Flotation Suit til 1.399,95 kroner (før 1.999,95), da butikkens kategoriside blev aflæst 15-09-2026. Et samlet overblik over flydedragters priser i hele markedet har vi ikke.
Hvad du skal give for din kommende flydedragt er selvfølgelig helt op til dig. Vores holdning er, at omkring 1500 kroner er et fornuftigt sted at starte; det er en vurdering og ikke en dokumenteret grænse.
Et konkret eksempel i det leje er 1852 flydedragt hos Watski Reklamelink, som vi samarbejder med, til 1.296 kroner (pris aflæst 29-10-2026). Watski oplyser, at dragten opfylder kravene til opdrift efter EN ISO 12402-6, og at opdriften er 50 newton. Den er gul og sort med reflekser og leveres i en mulepose. Den fås fra XS til XXL, men da vi så efter 29-10-2026, var kun XS og S på lager.
Læg mærke til, hvad Watski selv skriver ved dragten: man bør altid have redningsvest på sammen med en flydedragt, og børn skal altid have redningsvest på. Det er præcis pointen øverst på denne side. 50 newton er opdriftshjælp til en, der kan svømme – ikke en vest, der vender dig om på ryggen, hvis du mister bevidstheden.
Flydedragter til 800 kroner er efter vores vurdering ikke lige så ‘gode’ som dem til 2000 kroner, og vi tror på, at man som regel får mere for pengene, jo mere man betaler.
Vi vil helst ikke anbefale de helt billige flydedragter. Et fingerpeg er, at din kommende dragt ikke bør koste under 1000 kroner. Gerne omkring de 1500 kroner, som nævnt længere oppe i teksten. Det er ingen garanti for kvalitet, men en rettesnor, som vi mener er rimelig.
Hos Havhøkeren, der hører til vores samarbejdsbutikker, kostede en overlevelsesdragt, som butikken oplyser er godkendt efter SOLAS / MSC 81(70), mellem 2.378 og 2.520 kroner efter størrelse, da prisen blev aflæst 15-09-2026.
3 tips inden du køber en flydedragt eller en overlevelsesdragt
Selvom det lyder voldsomt, så handler en flydedragt eller en overlevelsesdragt generelt set om liv og død. Derfor vil vi gerne sikre os, at du er helt indforstået med, hvad det er – og hvad du skal ligge vægt på, når du køber en flydedragt eller en overlevelsesdragt.
- Pris og kvalitet hænger efter vores mening sammen. Når du køber en flydedragt, er prisen et vigtigt pejlemærke, men ikke et bevis. Vi tror på, at en af de dyreste flydedragter som regel er en rigtig god flydedragt, mens en billig sjældnere er det; det er vores vurdering og ingen dokumenteret regel. Sørg derfor at købe en flydedragt i et ordentligt prisleje – ikke de helt billige. Det samme gælder for en overlevelsesdragt. Det gælder måske liv og død – så sørg nu for, at du ikke sparer de forkerte steder. Efter vores vurdering er 1500 kroner et passende beløb at bruge på en flydedragt, og en overlevelsesdragt koster mere, som prisen længere oppe viser. Så får du efter vores mening kvalitet samtidig med at du ikke behøver bruge en mindre formue på det.
- 2. Erstatter ikke en redningsvest. Nok kan dragten flyde, men Søfartsstyrelsens to bekendtgørelser, nr. 765 og nr. 766 af 20. juni 2024, kræver stadig, at der ligger en redningsvest eller svømmevest af den rigtige størrelse klar til samtlige personer om bord, når fartøjet ikke ligger fortøjet i havn (kilde: retsinformation.dk, læst 14-09-2026). Sørg derfor både at have styr på redningsvest, flydedragt eller overlevelsesdragt og eventuelt også en redningskrans. Hellere en for meget, end en for lidt. Et alternativ for din redningsvest kunne være en svømmevest. De har dog slet ikke samme opdrift som en redningsvest, og det er noget du skal tænke over, inden du beslutter dig.
- 3. Ingen dokumenteret tid. Vi har ikke kunnet finde en tid, der kan stå på en flydedragt, så regn ikke med en bestemt tid i åbent koldt vand. Ligger du længe i koldt vand med en flydedragt, kan det gå ud over dit helbred – og i værste tilfælde kan dragten blive fyldt med vand. Hvis du på den ene eller anden måde kunne komme til at svømme i længere tid i åbent vand, så er alternativet måske en overlevelsesdragt, som er betydeligt større og en lille smule dyrere. Det er noget du skal gøre op med dig selv.
Hvor kan man købe en flydedragt eller en overlevelsesdragt?
Vi lever i en moderne verden. Du kan købe flydedragter og overlevelsesdragter på nettet og i fysiske butikker. Knapperne på siden fører til Pro Outdoor og Havhøkeren, som vi samarbejder med.
Det der taler for at købe din kommende flydedragt eller overlevelsesdragt i en fysisk butik, er at du kan få lov til at prøve den – og ‘mærke’ på den. Det kan du ikke på samme måde, hvis du vælger at købe den online. Hvis du vælger at købe den online, kan den være lidt billigere end i en fysisk butik, men det varierer fra butik til butik, så sammenlign priserne selv.
Det kommer helt an på, hvad du vil. Vil du mærke på den og være helt sikker på at det er den rigtige dragt, så køb den i en fysisk butik. Vil du gerne spare penge, så sammenlign priserne på nettet. Ved nethandel har du 14 dages fortrydelsesret fra den dag, du modtager varen, men du betaler som udgangspunkt selv returfragten.
Her på siden kan du som altid læse meget mere om redningsvest, redningskrans, redningsflåde og generelt sikkerhed til søs. Husk en flydevest kan redde dit liv.