Efter vores vurdering er en redningskrans et uundværligt stykke sikkerhedsudstyr. En redningskrans er af sikkerhedsmæssige foranstaltninger, meget vigtig at have, hvis man opholder sig ved havne/fjorde – eller måske på en båd.
En redningskrans kan fås i mange forskellige størrelser, i mange forskellige prisklasser, og i mange forskellige kvaliteter. I denne tekst vil jeg fortælle dig om redningskranse, og hvilken redningskrans du skal vælge. Jeg vil komme ind på flere synspunkter og aspekter, så du får maksimalt udbytte af denne tekst.
Køb redningskranse billigt online – klik her Reklamelink
En redningskrans er lavet til at redde liv, og netop derfor er den vigtig at have tæt på sig. Hvis du er bådejer, er det vigtigt at du har en redningskrans – og hvis du ejer en sø, dam, å, fjord, havn, eller andet der har med vand at gøre, er det også vigtigt at du har en redningskrans til at stå der.
En ‘rigtig’ redningskrans – sådan skal den være!
En redningskrans er rød, for at man kan se den bedre. Den røde farve gør kransen lettere at få øje på. Alene den røde farve er ekstremt vigtig, når du skal købe en redningskrans.
Redningskranse kan man få i flere forskellige former – fx som en hestesko. En hestesko-formet redningskrans anbefaler vi dog ikke, da den ikke er lige så sikker som en god gammeldags redningskrans. En god gammeldags redningskrans er rød og hvid, og har en hvid snor rundt om den, som man kan sætte kastelinen rundt om.
Vælg helst en redningskrans med SOLAS-godkendelse, fordi en sådan redningskrans dokumenterer krav til mål, masse og bæreevne efter IMO's LSA-kode. Det er ikke et lovkrav på almindelige fritidsbåde under 24 meter: bekendtgørelse 765/2024 (retsinformation.dk, stand 28-10-2026) kræver redningsveste og ellers sikkerhedsudstyr i fornødent omfang. På fritidsbåde fra 24 meter og opefter, som er køllagt før 1. januar 2004, kræver bilag 1 mindst to godkendte redningskranse (fire over 150 BT), hvoraf en med 30 meter flydende line og de øvrige med selvtændende lys. Uden godkendelse har du ingen dokumentation for, at redningskransen lever op til kravene.
Godkendelsen af en redningskrans er en meget vigtig ting, ligesom det også er på redningsveste.
Et konkret eksempel: hos Watski Reklamelink, som vi samarbejder med, koster en orange redningskrans på 75 cm i diameter 339 kroner (pris aflæst 29-10-2026), og Watski oplyser den som SOLAS-godkendt; vi har ikke set certifikatet. Den vejer 2,7 kilo (hvad en SOLAS-redningskrans mindst skal veje, står længere nede), og Watski fører også tungere kranse på 4 kilo.
Hvilken redningskrans skal du vælge?
Selvom en redningskrans umiddelbart ser meget simpel ud, så findes der faktisk flere forskellige slags redningskranse. Der findes hesteskoformede redningskranse, samt store og små redningskranse.
En redningskrans efter SOLAS skal ifølge den oprindelige LSA-kode (IMO, 1996) veje mindst 2,5 kilo og kunne bære mindst 14,5 kilo jern i ferskvand i 24 timer. Havhøkeren, som vi samarbejder med, fører redningskranse på Ø75 cm i to vægte, 2,7 og 4,0 kilo (aflæst 28-10-2026), og butikkens side nævner ingen godkendelse. En redningskrans på 2,5 kilo er altså den ‘lille’ redningskrans.
Skal redningskransen kunne udløse lys og røgsignal, kræver IMO's prøvekrav (resolution MSC.81(70) fra 1998) en masse på mindst 4 kilo, eller mere, hvis det skal til for at udløse dem. Reglerne angiver en mindstevægt og en bæreevne for selve redningskransen, men ikke hvor mange personer der kan holde fast i den, så vi kan ikke sige, hvor mange en bestemt redningskrans rækker til.
Efter vores vurdering kan man ikke kaste en tung redningskrans så langt som en lille (grundet vægten). Så hvis du er interesseret i en stor redningskrans på 4 kilo, så tænk dig godt om – den fylder mere, og man kan ikke kaste den så langt væk.
- Hvad venter du på? Køb en redningskrans! Reklamelink
Læs mere om redningskranse:
Her kan du se TrygFondens video om hvordan man bruger en redningskrans:
Videoen hentes fra YouTube, når du trykker på afspil.